mandag den 27. april 2009

Insektsværmen får dig til at ligne nordlys

.
kast et anker bagom solen
fæstnet til dit sind
du slæbes af et væsen
der haler lyset ind
.
knasende kviste
over kogende sand
fluernes summen
trækker edderkoppespand

.
kast et brændende spyd
ned i tågens lund
og lad dig fyge som sne
over frossen grund

.
raslende tørke
stanken af lig
du bærer varmens flimmer
hvor enken bærer krig

.

fredag den 24. april 2009

Hypnagog

.
( Tryk på hypnagogen for at se den i større format )
.

tirsdag den 21. april 2009

Kuldegysninger eller Gyldekusninger

.
Alle, der har prøvet at hoppe i det store bassin i svømmehallen, kender det frygtelige kolde gys, man oplever i de første traumatiske tredive sekunder. Hver eneste gang føles vandet mindst 37 grader koldere end sidst og man undrer sig over, at de kan holde bassinet fri for is.
.
- Hører du til gruppen af folk, der altid ligger og pølser rundt i det urinlunkne soppebassin, selvom du i virkeligheden drømmer om en forfriskende svømmetur eller om at udføre kunstfærdige udspring fra tremetervippen ?
- Føler du direkte angst for at splintres som en rose dyppet i tøris, når du rammer det skarpe vand efter en triple saltomortale med halvanden skrue og en kvart Tyttebærmaja?
- Er du overbevist om, at du vil flatline, hvis du får hovedet under vandet, der har en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt?

.
Ja, så er dine bønner nu blevet hørt:

.
Lige for tiden tester en række danske svømmehaller en helt ny type akklimatiseringsmekanisme, der kort og godt består af en rulle gigantiske fryseposer, varmt vand og en robot, der binder knuder og virker som kran.
For at undgå kuldechokket hopper man simpelthen i en stor pose dejligt kropsvarmt vand, hvorefter robotten binder knude på posen og sænker hele herligheden ned i det store bassin.
Herefter venter man så bare på at posevandets temperatur langsomt sænkes til svømmevandskulde. Kroppen opdager så at sige ikke den blide tilvænning og efter en times tid klipper robotten hul på posen, og man kan svømme glad og veltilpas ud i pølen, eller kravle op på vippen og skynde sig at hoppe inden virkningen atter aftager.

.
Det eneste problem med Guppy-metoden, som den i folkemunde er blevet døbt, er, at der har været et par tilfælde af iltmangel på grund af den lukkede plasticpose; men folkene bag opfindelsen, mener dog ikke, dette er alvorligt, idet der jo i en svømmehal altid er livreddere lige ved hånden.
Og livreddere ved jo om nogen, hvordan man genopliver folk, der mangler ilt.
.

lørdag den 11. april 2009

Larven

.
Så gik der vist forår i den, med en forpuppet fugl og alt hvad der hører sig til.

.

( Tryk blidt på puppen for at se den i lækker forstørrelse )

..

mandag den 6. april 2009

Horning

.
( Tryk på billedet for at se større version )
.

lørdag den 4. april 2009

Elefanthuen

.

( Tryk på elefanthuen for at sen den i større format )
.