.
I går var vi ude at køre en tur i et bakkelandskab.
.
På et tidspunkt kom vi forbi en mark, hvorpå, der under en gruppe store løvtræer, stod en flok kreaturer.
Først så jeg ikke, hvad der var galt, men kunne bare fornemme, at et eller andet ved hele synet virkede underligt. Pludselig gik det op for mig, at en af kørerne nærmest svævede over de andre. En stor, næsten helt hvid, ko hang et stykke oppe i luften og sad på en eller anden måde fast i træernes grene. Den så ikke ud til at lide, men det virkede forkert.
.
Jeg bad min chauffør om at stoppe bilen og køre tilbage. Han havde ikke set den flyvende ko i første omgang og troede vist bare, det var noget pis, jeg fyrede af; men da han ved selvsyn kunne konstatere, at koen rent faktisk ikke havde benene på jorden, gik han med til, at få kontaktet ejeren.
.
Vi kørte ind til den nærmeste ejendom og jeg sprang hidsigt ud af bilen og begyndte at hamre voldsomt på husets hoveddør. Den var ikke lukket helt og begyndte at gå op af sig selv. Jeg kiggede ind og kunne fornemme, at stedet måtte være en slags institution og der gik da heller ikke mange sekunder inden to, tydeligvist udviklingshæmmede, småpiger genert åbnede døren helt og kælent sagde: ”Heeeeej”.
.
Bag pigerne sad et par ansatte ved et havebord og jeg spurgte de to kaffedrikkende damer, om de kunne fortælle mig, hvis køer det var, der stod ude på marken bagved. De sænkede synkront deres kaffekrus, så på mig med skeptiske blikke og sagde så i kor, at det da måtte være Anders’ fars køer.
Jeg svarede, at det egentlig også var ligegyldigt og tilføjede, at vi havde et problem, idet én af dem så ud til at hænge og dingle oppe i et træ.
.
Imens der blev ringet efter hjælp, løb vi andre ud på vejen og så, at den hvide ko nu fløj mindst tre meter over flokken. Vi løb dernæst tilbage og begyndte at pakke bilen med redningsudstyr. Kaffedamerne mente nemlig ikke, der var tid til at vente på myndighederne.
Inden vi fik bilen ud af indkørslen hørte vi dog lyden af en brandbils sirene og da vi kom nærmere, kunne vi se, at de allerede havde fået koen ned.
.
Den ligger nu livløs på ladet af en vogn.
.
I dag står episoden omtalt i avisen i en lang artikel, der afslører, at politiet mener, der må være tale om drengestreger. De mistænker landmandens søn og dennes kammerater, og mener, at de i ungdommelig kådhed har kastet koen op og at lømlerne nu vil blive stillet til ansvar for deres ugerning.
.
Jeg sidder og skimmer artiklen igennem lige nu, men kan ikke finde min egen rolle omtalt som andet end en mystisk fremmed, der har kontaktet en lille åndssvag pige. Mongolen får æren; men det er ok.
.
( Tryk for større udgave )
