Integrationsstress

.
Alle ved, det er svært at få gamle indgroede vaner til
at passe ind i en moderne hverdag, der i forvejen er fyldt til
bristepunktet med alverdens stressfremkaldende elementer.
.
At stege frikadellerne, er ikke, det der er træls.
Det er såmænd heller ikke så slemt at røre farsen sammen,
eller at man er nødt til at skulle hakke kødet selv.
.
Det værste ved at være vokset op nær Mønsted, og at være
så kræsen, er simpelthen bare, at det tager så uhyggeligt
lang tid at indfange og skære kødet af de skide flagermus.
.

SuperJens

trods regn og rusk
kravler jeg rundt i krattet
plukker bær fra busk
og blir' snusket og grattet

myg og flåter og andre kryb
jeg glemmer, de overhovedet findes
hindbær er det eneste fra skovens dyb
min hjerne fra turen mindes

marmeladen er syltet og nu er jeg klar
vil bage boller til Hans
han er nemlig både dejlig og rar
og har den bedste Jejsen til lands...
...agtig faktisk...

Se billederne her:
http://www.photoblog.com/JensBK/2008/07/12/

Modne mus og døde bær

For ikke at dette skal forvandles til en ren fotoblog, har jeg oprettet en fotoblog inde på photoblog, hvor jeg vil publicere fotos, jeg har taget med mit nye fotografiapparatur.

www.photoblog.com/JensBK

Sure Nisse

Uden mad og drikke - blir' nissen godt nok gnaven... Kan det mon passe at mine aggressions-episoder, hvor jeg er ved at flække på tværs ligesom Rumleskaft gjorde i slutningen af eventyret, skyldes .. lavt blodsukker... Måske.. nu skal jeg i hvertfald forsøge at hælde benzin UD AF bålet ved at forebygge med flere mellemmåltider og druesukker i forbindelse med motion... Så jeg drysser lige ekstra kanelsukker på grøden inden jeg stiller den op på loftet hos rotterne:

We come in peace

I aftes fik vi superfaaantasticse hjemmebollede burgere:



I dag var der ingen solskin, men Molly fandt en alien-strandvasker:



... Janne fandt en røv:

... og Jens fandt Rav - Lidt større end ravflåten i går - tror dette pragteksemplariske stykke skal bruges som dørstopper:

Man ligger som man har skidt

sveden pibler frem på panden
du ville ønske, at du var en anden

bønner, løg og masser af kål
en heks på et eksploderende bål

at ramme en ballon med et flammende spyd
giver hård kuling og torden fra syd

en trykbølge af rådden stank
skaber tsunami i din gylletank


(jeg fik slankebrunkål i går... uhmmmmm)

Wellnæsten

Fredag var jeg på livsstilsmesse, hvor jeg smagte kulkiks - små sorte knasende kiks, man f.eks. kunne spise som snack til en velkomstdrink bestående af lavendelvin, wellnessvand og champagne.
...at kiksene smagte af skod ...at man fik fornemmelsen af sand mellem tænderne og at vinen smagte af sæbe var komplet ligegyldigt så længe det var smart...

Well - lørdag så jeg en ældre mand, der lå på fortovet midt i myldretiden imens folk måbende kørte forbi - jeg kørte da også selv forbi i første omgang, idet jeg bare tænkte "hva fanden sker der her?"...men min indre barmhjertige samaritaner bad mig alligevel at vende om - ja tænk sig - jeg lider åbenbart af næstekærlighed - eller også kunne jeg ikke udholde tanken om at jeg kunne have forhindret nogens død eller et eller andet... Sådan for karma'ens skyld.

Jeg fik tilkaldt en ambulance og trøstede ham lidt indtil den kom... Ambulancefolkene sagde, at de kendte ham - så jeg smuttede videre... så, selvom jeg måske "bare" fik en stakkels fordrukken mand op at stå, så havde min samvittighed det godt, for manden, som i øvrigt hed John, var i hvert fald bange og jeg tror sgu det hjalp ham lidt et eller andet sted at få lidt omsorg...

Så det jeg egentlig vil frem til - er at man nok lige nogle gange burde bruge sine ressourcer på at samle folk op der er faldet af toget i stedet for at æde det kul, lokomotivet skal køre på.
Min samvittighed mht. skævheder i samfundet er i hvert fald ren.. sådan næsten da...(Cottonfield-jakke til 1500 kroner... Fy Jens!)

Den Relative PH Værdi

Til tider glemmer man, hvor uvurderligt kostbare nogle personers særheder er.

Det er ikke for at hænge nogen ud - tværtimod - men min egen far, Peter Holger, er da noget af en original.

Hvis ikke det havde været for min mand, havde jeg sgu nok ikke tænkt videre over min fars opførsel, da vi tog ud til ham for at gå en efterårstur med Rynke & Molly i dag.

Det var ikke fordi Hans kom med nogen bemærkninger, men nærmere fordi jeg tænkte: "Gad vide, hvad Hans tænker om min far" - men pludseligt slog det mig, at det efter normen vist ikke ligefrem er hverdagskost, når en 57 årig enlig mand står i sin undertrøje midt ude i gårdspladsen den 7. oktober i støvregn og ... griller en kylling....