Viser opslag med etiketten erkendelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten erkendelse. Vis alle opslag

tirsdag den 23. marts 2010

Ned på hesten igen

.
Jeg anbefaler, at man tænker sig om,
inden man gør noget dumt, for omtanke
legaliserer åbenbart enhver dumhed!
.
....hov vent, det ser imidlertid ud til,
at man bare kan tænke sig om bagefter;
for dumheden er lige god, hvad enten
der er tale om bagtanke eller omtanke.
.

lørdag den 13. juni 2009

Peace will find you in the end

.
Angst bør ikke overhøres, da den så blot råber højere. Hvis angsten råber højt nok, kan man blive bange for angsten i sig selv og glemme hvad den ville gøre opmærksom på i første omgang.
Angsten ville jo bare beskytte dig mod noget, den troede var en fare.
.
( Tryk på billedet for at se angsten i øjnene )
.

søndag den 7. september 2008

Opkaldsangst

.
For et par måneder siden kom jeg via facebook i kontakt med en gammel ven, som roste mig for mine tegninger og som ønskede at købe een af dem. Al kommunikation foregik via mails og da han anden gang skrev til mig, at jeg lige kunne ringe til ham, gik min hjerne pludselig i baglås.
Jeg har længe udemærket været klar over, at jeg ikke bryder mig om at ringe til folk, men det er først på grund af denne oplevelse, at jeg er blevet klar over, at jeg rent faktisk har en slags "opkalds-angst". Jeg føler ekstrem ubehag ved at skulle ringe folk op. Min fantasi løber af med mig, og jeg forsøger at styre samtalen inden den overhovedet har fundet sted. Ofte giver jeg simpelthen op og får ikke foretaget opkaldet, da det er umådeligt svært at koncentrere sig om en ellers tilsyneladende enkelt opgave, når mån bliver forstyrret af automatiske negative tanker som:
- Jeg kommer garanteret til at vrøvle af nervøsitet.
- Det er pinligt, hvis jeg går i stå og ikke kan finde på noget at sige.
- Vedkommende, jeg ringer til, vil overfuse mig
og jeg vil ikke kunne svare igen, fordi jeg bare går i stå.
- Jeg bliver deprimeret, hvis samtalen ikke forløber godt.


Der er vel tale om en slags præstationsangst og det pudsige er, at angsten ikke er der, hvis opkaldet går den anden vej. Jeg kan snildt tage telefonen og føre en samtale, når folk ringer til mig. Men her når jeg jo heller ikke at stresse mig selv op med diverse sorte fantasiforestillinger.

Jeg forstår godt, hvis folk efterhånden tror, jeg ikke "gider dem"; men med enkelte undtagelser (Pia Kjærsgaard, jeg tager den ikke hvis DU ringer), så sidder jeg såmænd bare og venter på, at verden skal komme til mig, fordi jeg ikke tør komme til verden. Og med den indstilling får jeg næppe solgt ret mange tegninger.

Hmm, men jeg har lige skrevet en forklarende mail til vedkommende og givet ham mit telefonnummer, så... det var jo også en måde at undgå opkaldsangsten denne gang...
.
.

tirsdag den 26. august 2008

Sort Snak?

.
Følgende digt ser måske ved første øjekast, også for mig selv, ud som det pureste sorte snak.

Som et forsøg, og sikkert også for at bevise over for mig selv, at det ikke er ren tungetale, vil jeg nu prøve at rage lidt mening ud af ordene.


Oase
.
askekameler galoperer i nedadgående spiral
....en bredrøvet cyklon af gnistrende pels
.
sikke de halser
mens de slukker tørsten
i ønskebrøndens dynd
.
en datter hviner højlydt
når ildfluer svirrer
om morens betændte pat
.
.
Jens BKs Lommefilosofiske Minianalyse:
Det man føler stærkest for i nuet, er ikke altid det, der er bedst for én på lang sigt.
Det er ikke altid smart at handle på den første indskydelse, da den mest holdbare løsning på problemerne kan ligge gemt rundt om næste hjørne eller næste hjørne igen.
.
Man kan blive forblændet af overfladiskt glitter og falde for de nemme løsninger.
.
Nogle ting er man nødt til at gennemleve problemer i stedet for at undgå dem.
.
Konklusion:
For mig handler digtet vel i bund og grund om angst og farerne ved at undertrykke/skjule/undgå angsten.
.
Og det er jo soleklart...
.

fredag den 11. april 2008

Aldrigforkert

For tiden tænker jeg meget over, at jeg forsøger at kontrollere alting og det er dette, der til tider er en kreativitetshindring for mig. Derfor er det altid rigtigt at lave fejl. Det er helt i orden at være lidt sjusket på den gode måde.


torsdag den 3. april 2008

Fuldkommen Imperfekt

......jeg er ikke doven
....jeg er ikke bange
..jeg lider bare af
...........tilfredshedsanfald spændt ud over
..........mig selvsignaler
.........og det er såmænd fremragende

lørdag den 2. februar 2008

BareBack PomCuter

Det tager vist lige et par dage med tilhørende nætter at finde ud af min splintersnye mokke.. Hold da kjæft fætter, hvor ligger man da smadret i vejgrøften flere kilometer bagved gyllesprederen sådan it-mæssigt.... finder man pludseligt ud af... Ja jejsen fatter minus.. Men jeg har da fundet ud af at komme på anette, tage et foto og lægge det herud... Og i går skiftede jeg cykel på mit nye dæk, så nu får jeg sikkert snart nobelprisen i handymanisme...




lørdag den 15. december 2007

tykt lag kemikalier og hormoner

.
.
jeg må indse, at jeg langtfra er en succes

nærmest en tom skal af kulør og sukker
mine følelser er smurt udover




.