Skjul

.
Der var engang en dværg, der var så lille, at andre mennesker ofte
behandlede ham som en kat og enten sparkede til ham eller kun ville
nusse og lege med ham.
Han gennemførte derfor et kursus i hypnose og manipulation og fik
derved redskaber til at kunne ændre andre menneskers opfattelse af
virkeligheden.
Disse færdigheder brugte han udelukkende til at vokse sig større i
andres øjne; men han opdagede snart, at der var en bagside ved at
være den eneste, der så ham, som han virkelig var.
En dag begyndte han simpelthen at vokse nedad og jo flere folk, han
fik overbevist om sin storhed, desto mindre blev han.
Dette gjorde selvfølgeligt dværgen rasende, men vreden fik ham bare
til at skrumpe endnu hurtigere.
En dag voksede han gennem sine egne fodsåler og var nu pludseligt
alene i en verden, hvor det eneste han overhovedet kunne fornemme
var usynlige fødders små trip på stedet.
Selv voksede han væk i alle andre tænkelige retninger og pilede til
sidst lige ind i sit eget åbne gab.
.

Trold

Personificeringen af en naturkatastrofe

Jeg ligger afventende i vandskorpen. Kun mine store udstående øjne rager lige netop op over overfladen, så jeg kan holde øje med eventuelle fjender.
Her er vist fri bane og forsigtigt sætter jeg afsted med et lille spjæt;
men i selvsamme sekund mine fødder slipper den faste grund, kommer hun bragende direkte hen imod mit nu forsvarsløse legeme.
På halvandet sekund formår hun følgende:

- at dukke op i horisonten,

- at drøne henover gulvet som en anden brutalisnæsehornsdame,

- at sætte af i et afsindigt spring,

- at ramme vandet med en energiudladning på højde med en dinosaurudslettende meteors,

- at sætte en klortsunami igang (som jeg på forunderlig vis undgår ved at dykke),

- at tage otte hidsige svømmetag og sætte en ny flodbølge igang i form af kølvandet fra hendes enorme korpus... Og denne gang er jeg ganske uforberedt på kaskaderne der spules direkte ind i mit svælg og fylder mine stakkels ryger-rekonvalescerende lunger.

Hun er jo en monster-søko/et kæmpe containerskib og hun er højst sandsynligt ikke bevidst om dette, idet jeg aldrig har talt med hende og gjort hende opmærksom på, hvor fucking pisse møgfucking trælst det er, når hun absolut skal svømme hendes isbrydersvømning i en bane der går halvvejs ind over min. Og ja - når man går i offentlig svømmehal, kan man ikke regne med at alle tager samme hensyn som een selv, så derfor skal jeg have en kællingeharpun med næste gang...

Sure Nisse

Uden mad og drikke - blir' nissen godt nok gnaven... Kan det mon passe at mine aggressions-episoder, hvor jeg er ved at flække på tværs ligesom Rumleskaft gjorde i slutningen af eventyret, skyldes .. lavt blodsukker... Måske.. nu skal jeg i hvertfald forsøge at hælde benzin UD AF bålet ved at forebygge med flere mellemmåltider og druesukker i forbindelse med motion... Så jeg drysser lige ekstra kanelsukker på grøden inden jeg stiller den op på loftet hos rotterne:

StinkeNisse out of mind

Kunne mærke en ond nisse i aggressionsformet vulkanudbrud under opsejling - og lavede så følgende stinkenissetegning i et forsøg på at få den ud som noget andet end en kødhammer i spejlet - Fy for den lede - sat'me godt at jeg fik den ud af mit hoved: