Viser opslag med etiketten teknik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teknik. Vis alle opslag

onsdag den 10. marts 2010

Sirene = Sømandelokker

.

Jeg kan anskaffe mig digitaliserede kopier af indspillet musik på mange måder.

Jeg har f.eks. en internetforbindelse gennem vandrørene i min lejlighed og som en ekstra krydderihylde i abonnementet, medfølger der en musiktjeneste, der efter sigende giver mig adgang til alverdens rottelort ...hvis jeg altså ellers lige kunne gennemskue, hvorfor skidtet ikke virker, efter de har opdateret deres side fra at være lettere uoverskuelig til at være et ren og skært apokalyptisk kaos.

Hvis jeg var lidt mere ærlig, ville jeg nu indrømme, at jeg også kan finde på at tyvstjæle hårdtarbejdende pladeselskaber- og andre staklers profit på lalleglade kunstneres ligegyldige sjælsudspyelser – men jeg er uærlig, så det vil jeg ikke indrømme.

En sidste udvej er at betale mig til herlighederne. Dette kan evt. udføres ved, at jeg betaler en måneds førstidspension for en billet, sniger mig ud i ly af nattens mørke og tager diligencen til en storby, hvor der er en lille chance for at finde en skive nyudgivet musik. I Viborg, hvor jeg holdes indespærret, bliver byens porte kun lukket op for handelsrejsendes karavaner med nye forsyninger 3 gange om året – tror jeg.

Heldigvis, og hurra for det, så fandt jeg netop i dag ud af, at jeg også kan betale for musikken direkte gennem mit pommesfritesjern. Jeg skal bare sætte en kartoffel ind i mit pommesfritesjerns software og hokuspokus, så ligger der lokkende sirenesang på min lille blå spilledåse.

Jeg er så udmærket godt klar over, at selve Sirenen, ud af mit bidrag, kun modtager et rationeringsmærke til et stykke Jenka; men kan da glæde mig over, at folkene bag mit pommesfritesjern nu har råd til at gå i Aldi og købe ind til en rullepølsemad med løg og sky samt tilhørende klar cola.

.

onsdag den 8. oktober 2008

Nørd+





Jeg overgiver mig: iPod er de unges nye snack. Især sammen med nike+ løbesko og løbe-gadget. Ej hvor er det smart altså. Og faktisk ikke så afskrækkende dyrt, som man kunne tro. Altså det vil sige, at jeg fandt ud af at mit DR-lortelicens først bliver trukket fra min budgetkonto den 31. oktober, hvilket fik mig til at... bruge pengene, der ellers VAR sat til side, på Nike+ løbesko, der var på tilbud til 699 kr. samt et Nike+ sport kit til 250 kr. - Så for en DR-kvartalslicens, kan jeg nu track'e mine løbeture, slå mine egne rekorder (der pt. er lige under 20 minutter for 3,18 km fordi jeg havde boller i ovnen, jeg skulle hjem og redde) og gøre ting og sager, jeg ikke har fundet ud af endnu, fordi jeg ikke gider læse manualen.
Men jeg kan i hvertfald se en grøn graf og tegne ruten ind på et kort. Altsammen imens jeg hører pumpemusik a la Infected Mushroom umti umti umti...

Se min faste løberute her

søndag den 24. august 2008

De fleste flækker pga. min størrelse!

På nettet kan man finde alt! Og har man Google Analytics knyttet til sin blog eller hjemmeside, finder man ud af, at nogle folk rent faktisk tager "ALT" bogstaveligt.

Google Analytics, er en gratis online service, der samler informationer om besøgende og deres færden på ens sites.

Man kan f.eks. se, om folk sidder i Uganda og savler over ens hindbærmarmeladefotos eller om www.gaybasher.dk med et henvisningslink har sat ens hjemmeside på deres smadre-top-10.

Men de allermest anvendelige og underholdende oplysninger er, efter min mening, helt klart oversigten over Google-søgninger, der har sendt besøgende forbi ens blog.
Her er et par eksempler, der indikerer, at min blog åbenbart tiltrækker en leverpostejsfarvet gennemsnitsdansker, der med store smerter sidder i en sofa uden sofastykke og drømmer om sex med en kendt med en meget slidt fjernbetjening i hånden:

"Dansk ketogan billede"
"Flere film om Anja & Viktor"
"Kæreste med Jes Dorph"


Det skal lige siges, at Google Analytics, på trods af dets detaljerige informationer, dog ikke afslører præcis HVEM, der sidder og leder efter leverpletter, alien-strandvaskere, 14åriges fisser eller motion til deres Cocker Spaniel.
Jeg ville ellers gerne have en e-mail-adresse til en hvis udspecificeret person, så jeg kunne stille vedkommende følgende spørgsmål:

"Hvad forventede du egentligt at finde, da du googlede begrebet Panorama Fisse?".


onsdag den 9. juli 2008

Insect Spy Cam

Hvis ikke disse insektfotos starter en tsunami af wauw-udbrud henover det ganske land, så må I kalde mig Wesley Snipes. Dette er bare sådan et halvkedeligt juhuu-jeg-har-fået-nyt-digitalkamera-indlæg.




Og så mangler jeg bare lige at lære, hvordan man zoomer ud igen.

lørdag den 2. februar 2008

BareBack PomCuter

Det tager vist lige et par dage med tilhørende nætter at finde ud af min splintersnye mokke.. Hold da kjæft fætter, hvor ligger man da smadret i vejgrøften flere kilometer bagved gyllesprederen sådan it-mæssigt.... finder man pludseligt ud af... Ja jejsen fatter minus.. Men jeg har da fundet ud af at komme på anette, tage et foto og lægge det herud... Og i går skiftede jeg cykel på mit nye dæk, så nu får jeg sikkert snart nobelprisen i handymanisme...