(maybe it'll grow on you... enlarge the artworks by clicking them).
Viser opslag med etiketten nonsens. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nonsens. Vis alle opslag
mandag den 3. maj 2010
Can you get artwork from viewing this cancer?
.
(maybe it'll grow on you... enlarge the artworks by clicking them)
(maybe it'll grow on you... enlarge the artworks by clicking them)
søndag den 2. maj 2010
tirsdag den 23. marts 2010
Ned på hesten igen
.
Jeg anbefaler, at man tænker sig om,
inden man gør noget dumt, for omtanke
legaliserer åbenbart enhver dumhed!
.
....hov vent, det ser imidlertid ud til,
at man bare kan tænke sig om bagefter;
for dumheden er lige god, hvad enten
der er tale om bagtanke eller omtanke.
.
Jeg anbefaler, at man tænker sig om,
inden man gør noget dumt, for omtanke
legaliserer åbenbart enhver dumhed!
.
....hov vent, det ser imidlertid ud til,
at man bare kan tænke sig om bagefter;
for dumheden er lige god, hvad enten
der er tale om bagtanke eller omtanke.
.
gammelt blod
.
et stamtræ er som en hæmoride
"priapisme", tænker jeg med pikken
og sætter en ekstra elastik om roden
.
fredag den 12. marts 2010
DanskerDubbing
.
Angst svensk dreng:
RÄDDA JOPPE!
Stangstiv Otto Brandenburg med cecilstemme:
RED JOPPE!
Angst svensk dreng:
DÖD ELLER LEVANDE!
Stangstiv Otto Brandenburg med cecilstemme:
BWØBSCH SÅGUDA OSSE, NU KOM
JEG TIL AT TAGE EN TÅR AF
MIKROFONEN HAHAHAAARRHHHKK HOST
.
onsdag den 10. marts 2010
Sirene = Sømandelokker
.
Jeg kan anskaffe mig digitaliserede kopier af indspillet musik på mange måder.
Jeg har f.eks. en internetforbindelse gennem vandrørene i min lejlighed og som en ekstra krydderihylde i abonnementet, medfølger der en musiktjeneste, der efter sigende giver mig adgang til alverdens rottelort ...hvis jeg altså ellers lige kunne gennemskue, hvorfor skidtet ikke virker, efter de har opdateret deres side fra at være lettere uoverskuelig til at være et ren og skært apokalyptisk kaos.
Hvis jeg var lidt mere ærlig, ville jeg nu indrømme, at jeg også kan finde på at tyvstjæle hårdtarbejdende pladeselskaber- og andre staklers profit på lalleglade kunstneres ligegyldige sjælsudspyelser – men jeg er uærlig, så det vil jeg ikke indrømme.
En sidste udvej er at betale mig til herlighederne. Dette kan evt. udføres ved, at jeg betaler en måneds førstidspension for en billet, sniger mig ud i ly af nattens mørke og tager diligencen til en storby, hvor der er en lille chance for at finde en skive nyudgivet musik. I Viborg, hvor jeg holdes indespærret, bliver byens porte kun lukket op for handelsrejsendes karavaner med nye forsyninger 3 gange om året – tror jeg.
Heldigvis, og hurra for det, så fandt jeg netop i dag ud af, at jeg også kan betale for musikken direkte gennem mit pommesfritesjern. Jeg skal bare sætte en kartoffel ind i mit pommesfritesjerns software og hokuspokus, så ligger der lokkende sirenesang på min lille blå spilledåse.
Jeg er så udmærket godt klar over, at selve Sirenen, ud af mit bidrag, kun modtager et rationeringsmærke til et stykke Jenka; men kan da glæde mig over, at folkene bag mit pommesfritesjern nu har råd til at gå i Aldi og købe ind til en rullepølsemad med løg og sky samt tilhørende klar cola.
.
torsdag den 4. marts 2010
Hold fast, vi er en tegning
.
Følgende forestiller dig, der sidder og kigger på denne tegning, imens du samtidigt står bagved dig selv og tænker at, det her da vist er en underlig beskrivelse af en tegning.
.
(tryk på dig selv, for at se dig i større version)
.
Følgende forestiller dig, der sidder og kigger på denne tegning, imens du samtidigt står bagved dig selv og tænker at, det her da vist er en underlig beskrivelse af en tegning.
.
(tryk på dig selv, for at se dig i større version).
mandag den 1. marts 2010
Det rigtige ben...
.
...er ikke altid lige sådan at gå til:
.
(tryk på det rigtige ben for større udgave)
.
...er ikke altid lige sådan at gå til:
.
(tryk på det rigtige ben for større udgave).
søndag den 28. februar 2010
lørdag den 30. januar 2010
I et butiksvindue på Fyn
.
Okay du regner altså med at være i butikken omkring marts, når temperaturen kommer over 15 grader!? Nå, men så vil jeg vil gerne bestille 250 gram Mozart til foråret.
..
.
.
Okay du regner altså med at være i butikken omkring marts, når temperaturen kommer over 15 grader!? Nå, men så vil jeg vil gerne bestille 250 gram Mozart til foråret.
..
.
.torsdag den 24. september 2009
Facebook Status
.
Vi synes, det er helt fint at blære sig, når man ved hjælp af en lup og lidt tilfældig famlen med et par pipetter og et pincet har gensplejset en ål med en kat og nu sidder og kæler en halvanden meter langhårspølse, der både spinder og kigger opmærksomt rundt i stuen efter mus og gamle bildæk, den kan gemme sig i.
.
Hvis man så ovenikøbet også kan bryste sig af at være den første, der har fået sat begge ben af ved hoften og derefter har oparbejdet en evne til at kunne løbe et marathon på imaginære fantomben, må man gerne kysse sit eget spejlbillede med tungen.
.
Vi synes, det er helt fint at blære sig, når man ved hjælp af en lup og lidt tilfældig famlen med et par pipetter og et pincet har gensplejset en ål med en kat og nu sidder og kæler en halvanden meter langhårspølse, der både spinder og kigger opmærksomt rundt i stuen efter mus og gamle bildæk, den kan gemme sig i.
.
Hvis man så ovenikøbet også kan bryste sig af at være den første, der har fået sat begge ben af ved hoften og derefter har oparbejdet en evne til at kunne løbe et marathon på imaginære fantomben, må man gerne kysse sit eget spejlbillede med tungen.
.
tirsdag den 21. april 2009
Kuldegysninger eller Gyldekusninger
.
Alle, der har prøvet at hoppe i det store bassin i svømmehallen, kender det frygtelige kolde gys, man oplever i de første traumatiske tredive sekunder. Hver eneste gang føles vandet mindst 37 grader koldere end sidst og man undrer sig over, at de kan holde bassinet fri for is.
.
- Hører du til gruppen af folk, der altid ligger og pølser rundt i det urinlunkne soppebassin, selvom du i virkeligheden drømmer om en forfriskende svømmetur eller om at udføre kunstfærdige udspring fra tremetervippen ?
- Føler du direkte angst for at splintres som en rose dyppet i tøris, når du rammer det skarpe vand efter en triple saltomortale med halvanden skrue og en kvart Tyttebærmaja?
- Er du overbevist om, at du vil flatline, hvis du får hovedet under vandet, der har en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt?
.
Ja, så er dine bønner nu blevet hørt:
.
Lige for tiden tester en række danske svømmehaller en helt ny type akklimatiseringsmekanisme, der kort og godt består af en rulle gigantiske fryseposer, varmt vand og en robot, der binder knuder og virker som kran.
For at undgå kuldechokket hopper man simpelthen i en stor pose dejligt kropsvarmt vand, hvorefter robotten binder knude på posen og sænker hele herligheden ned i det store bassin.
Herefter venter man så bare på at posevandets temperatur langsomt sænkes til svømmevandskulde. Kroppen opdager så at sige ikke den blide tilvænning og efter en times tid klipper robotten hul på posen, og man kan svømme glad og veltilpas ud i pølen, eller kravle op på vippen og skynde sig at hoppe inden virkningen atter aftager.
.
Det eneste problem med Guppy-metoden, som den i folkemunde er blevet døbt, er, at der har været et par tilfælde af iltmangel på grund af den lukkede plasticpose; men folkene bag opfindelsen, mener dog ikke, dette er alvorligt, idet der jo i en svømmehal altid er livreddere lige ved hånden.
Og livreddere ved jo om nogen, hvordan man genopliver folk, der mangler ilt.
.
Alle, der har prøvet at hoppe i det store bassin i svømmehallen, kender det frygtelige kolde gys, man oplever i de første traumatiske tredive sekunder. Hver eneste gang føles vandet mindst 37 grader koldere end sidst og man undrer sig over, at de kan holde bassinet fri for is.
.
- Hører du til gruppen af folk, der altid ligger og pølser rundt i det urinlunkne soppebassin, selvom du i virkeligheden drømmer om en forfriskende svømmetur eller om at udføre kunstfærdige udspring fra tremetervippen ?
- Føler du direkte angst for at splintres som en rose dyppet i tøris, når du rammer det skarpe vand efter en triple saltomortale med halvanden skrue og en kvart Tyttebærmaja?
- Er du overbevist om, at du vil flatline, hvis du får hovedet under vandet, der har en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt?
.
Ja, så er dine bønner nu blevet hørt:
.
Lige for tiden tester en række danske svømmehaller en helt ny type akklimatiseringsmekanisme, der kort og godt består af en rulle gigantiske fryseposer, varmt vand og en robot, der binder knuder og virker som kran.
For at undgå kuldechokket hopper man simpelthen i en stor pose dejligt kropsvarmt vand, hvorefter robotten binder knude på posen og sænker hele herligheden ned i det store bassin.
Herefter venter man så bare på at posevandets temperatur langsomt sænkes til svømmevandskulde. Kroppen opdager så at sige ikke den blide tilvænning og efter en times tid klipper robotten hul på posen, og man kan svømme glad og veltilpas ud i pølen, eller kravle op på vippen og skynde sig at hoppe inden virkningen atter aftager.
.
Det eneste problem med Guppy-metoden, som den i folkemunde er blevet døbt, er, at der har været et par tilfælde af iltmangel på grund af den lukkede plasticpose; men folkene bag opfindelsen, mener dog ikke, dette er alvorligt, idet der jo i en svømmehal altid er livreddere lige ved hånden.
Og livreddere ved jo om nogen, hvordan man genopliver folk, der mangler ilt.
.
søndag den 21. december 2008
Underlige Fisk
Vi havde altid mange dyr, da jeg var barn. Både mange forskellige dyr, men fra tid til anden
også mange eksemplarer af en bestemt type dyr.
Engang havde vi eksempelvis pludseligt otteogtyve marsvin. Dog havde vi dem ikke særligt
længe, da de rottede sig sammen og fandt vej ud i friheden ved hjælp af en snedig gnaverplan.
Der var ingen af os, der opdagede deres flugt, idet de var så smarte at vente med udførelsen til
en weekend, hvor vi unger var sendt på overnatning ude hos farmor og farfar.
Marsvinene havde simpelthen gnavet sig ud gennem trækasser ogudhusets murstensvægge, for
derefter at pile ud i skoven, hvor dehavde slået sig ned i et hyggeligt udbrydersamfund, for at
leve iharmoni med hinanden i den milde danske dyrevenlige natur.
Denne forestilling var i hvert fald den, jeg udledte af min fars historie om de forsvundne kræ.
Katte havde vi også altid masser af. Katte spiser mus og mus findes i overflod ude i skoven og
derfor havde vi mange katte. Nogle gange havde kattene dog en glubende appetit og spiste så
mange mus, at der blev ubalance i katte/mus-forholdet, hvilket vil sige, at der faktisk i visse
situationer var alt for mange katte. Min far sagde, at kattekillinger ikke er rigtigt levende inden
de får deres øjne. Når så vi unger syntes, det var skrækkeligt at se ham knalde de små
forsvarsløse killinger hårdt ind i udhusets murstensvæg, sagde han beroligende, at det bare var
ligesom at klaske store fluer - at de ikke havde følelser, fordi de stort set bare var for tidligt
fødte fostre, eller en slags katteaborter uden øjne.
Foruden dyr, havde vi en kusine, der var narkoman og som nogle gange kom på besøg, fordi hun
holdt så meget af min mor. Min mor var også meget glad for min kusine og gav hende masser af
gaver. Mest pengegaver, så hun selv kunne købe de ting, hun ønskede sig; men andre gange
havde vi allerede købt nogle gaver på forhånd som hun fik med sig hjem.
En dag, hvor vi havde masser af katte, kom min kusine på besøg og forelskede sig straks i tre
små søde killinger, der rendte rundt og legede tagfat på gårdspladsen. Grunden til, at de ikke var
blevet aborteret af min far, var at missemor, havde født dem oppe på høloftet og først vist dem
frem for os, da de var blevet til rigtige katte med følelser og små nysgerrige øjne.
Vi var ikke hjemme den pågældende dag, så min kusine måtte selv finde på sine gaver og valgte
blandt mange andre fine ting af sølv og porcelæn også at tage de tre små missekatte med.
Da vi senere kom hjem, kunne vi ikke finde killingerne, og troede først, at ræven måtte have
hapset dem; men da vi fandt ud af, at der også manglede noget bestik samt de flotte tallerkner
med fiskene på fra kommoden i den fine stue, vidste vi at kusine havde været påbesøg, og at hun
havde fået knive, gafler, tallerkner og katte med hjem. Det var nu ærgerligt, at vi ikke havde
været hjemme til at hilse på hende og til at sige farvel til kattene.
Et stykke tid senere skulle vi heldigvis til kusines fødselsdag. Hun havde godt nok ikke inviteret,
men vi regnede med, at hun gerne ville overraskes af familien, og at hun sikkert nok endda
ligefrem forventede vores ankomst og derfor havde dækket op med hendes fine nye service.
Udover at se kusine og ønske hende tillykke med dagen, glædede vi os usigeligt meget til at
gense killingerne. De måtte jo nærmest være blevet til voksne katte nu.
Desværre virkede det ikke til, at hun overhovedet var hjemme, men døren stod på mystisk vis
på klem og vi besluttede os for at vente på at hun ville komme tilbage - Hun var jo sikkert bare
nede efter flødeskum til den varme kakao.
Da vi trådte indenfor, blev vi mødt af en hæslig stank, der på trods af en næsten synlig
konsistens (med tydelige spor af kattepisdampe samt sødlige rådne nuancer), dog virkede sært
dragende og fik os til at søge mod dens udspring.
Kilden viste sig, noget overraskende, at være et stort akvarie inde i stuen, hvori der lå tre
opsvulmede kattelig og flød rundt. Små oppustelige badedyr på en sø af brunt brakvand.
Hun var altså godt nok lidt skør hende kusine.
Hun havde jo sikkert troet, at det var akvariefisk, som hun havde fået af os;
og så lå de små frækkerter bare der og rakte tunge ad det hele.
Og så endda på hendes fødselsdag.
også mange eksemplarer af en bestemt type dyr.
Engang havde vi eksempelvis pludseligt otteogtyve marsvin. Dog havde vi dem ikke særligt
længe, da de rottede sig sammen og fandt vej ud i friheden ved hjælp af en snedig gnaverplan.
Der var ingen af os, der opdagede deres flugt, idet de var så smarte at vente med udførelsen til
en weekend, hvor vi unger var sendt på overnatning ude hos farmor og farfar.
Marsvinene havde simpelthen gnavet sig ud gennem trækasser ogudhusets murstensvægge, for
derefter at pile ud i skoven, hvor dehavde slået sig ned i et hyggeligt udbrydersamfund, for at
leve iharmoni med hinanden i den milde danske dyrevenlige natur.
Denne forestilling var i hvert fald den, jeg udledte af min fars historie om de forsvundne kræ.
Katte havde vi også altid masser af. Katte spiser mus og mus findes i overflod ude i skoven og
derfor havde vi mange katte. Nogle gange havde kattene dog en glubende appetit og spiste så
mange mus, at der blev ubalance i katte/mus-forholdet, hvilket vil sige, at der faktisk i visse
situationer var alt for mange katte. Min far sagde, at kattekillinger ikke er rigtigt levende inden
de får deres øjne. Når så vi unger syntes, det var skrækkeligt at se ham knalde de små
forsvarsløse killinger hårdt ind i udhusets murstensvæg, sagde han beroligende, at det bare var
ligesom at klaske store fluer - at de ikke havde følelser, fordi de stort set bare var for tidligt
fødte fostre, eller en slags katteaborter uden øjne.
Foruden dyr, havde vi en kusine, der var narkoman og som nogle gange kom på besøg, fordi hun
holdt så meget af min mor. Min mor var også meget glad for min kusine og gav hende masser af
gaver. Mest pengegaver, så hun selv kunne købe de ting, hun ønskede sig; men andre gange
havde vi allerede købt nogle gaver på forhånd som hun fik med sig hjem.
En dag, hvor vi havde masser af katte, kom min kusine på besøg og forelskede sig straks i tre
små søde killinger, der rendte rundt og legede tagfat på gårdspladsen. Grunden til, at de ikke var
blevet aborteret af min far, var at missemor, havde født dem oppe på høloftet og først vist dem
frem for os, da de var blevet til rigtige katte med følelser og små nysgerrige øjne.
Vi var ikke hjemme den pågældende dag, så min kusine måtte selv finde på sine gaver og valgte
blandt mange andre fine ting af sølv og porcelæn også at tage de tre små missekatte med.
Da vi senere kom hjem, kunne vi ikke finde killingerne, og troede først, at ræven måtte have
hapset dem; men da vi fandt ud af, at der også manglede noget bestik samt de flotte tallerkner
med fiskene på fra kommoden i den fine stue, vidste vi at kusine havde været påbesøg, og at hun
havde fået knive, gafler, tallerkner og katte med hjem. Det var nu ærgerligt, at vi ikke havde
været hjemme til at hilse på hende og til at sige farvel til kattene.
Et stykke tid senere skulle vi heldigvis til kusines fødselsdag. Hun havde godt nok ikke inviteret,
men vi regnede med, at hun gerne ville overraskes af familien, og at hun sikkert nok endda
ligefrem forventede vores ankomst og derfor havde dækket op med hendes fine nye service.
Udover at se kusine og ønske hende tillykke med dagen, glædede vi os usigeligt meget til at
gense killingerne. De måtte jo nærmest være blevet til voksne katte nu.
Desværre virkede det ikke til, at hun overhovedet var hjemme, men døren stod på mystisk vis
på klem og vi besluttede os for at vente på at hun ville komme tilbage - Hun var jo sikkert bare
nede efter flødeskum til den varme kakao.
Da vi trådte indenfor, blev vi mødt af en hæslig stank, der på trods af en næsten synlig
konsistens (med tydelige spor af kattepisdampe samt sødlige rådne nuancer), dog virkede sært
dragende og fik os til at søge mod dens udspring.
Kilden viste sig, noget overraskende, at være et stort akvarie inde i stuen, hvori der lå tre
opsvulmede kattelig og flød rundt. Små oppustelige badedyr på en sø af brunt brakvand.
Hun var altså godt nok lidt skør hende kusine.
Hun havde jo sikkert troet, at det var akvariefisk, som hun havde fået af os;
og så lå de små frækkerter bare der og rakte tunge ad det hele.
Og så endda på hendes fødselsdag.
torsdag den 13. november 2008
Armløs nisse med et mærkeligt øre
.
Det her er en tegning af den armløse nisse med et mærkeligt øre:
.
.
Det er faktisk synd for den armløse nisse med et mærkeligt øre, for den får ikke lov til at blive årets julekorts-motiv, fordi den bare er en armløs nisse med et mærkeligt øre.
.
Det her er en tegning af den armløse nisse med et mærkeligt øre:
.
.Det er faktisk synd for den armløse nisse med et mærkeligt øre, for den får ikke lov til at blive årets julekorts-motiv, fordi den bare er en armløs nisse med et mærkeligt øre.
.
tirsdag den 11. november 2008
mandag den 10. november 2008
Integrationsstress
.
Alle ved, det er svært at få gamle indgroede vaner til
at passe ind i en moderne hverdag, der i forvejen er fyldt til
bristepunktet med alverdens stressfremkaldende elementer.
.
At stege frikadellerne, er ikke, det der er træls.
Det er såmænd heller ikke så slemt at røre farsen sammen,
eller at man er nødt til at skulle hakke kødet selv.
.
Det værste ved at være vokset op nær Mønsted, og at være
så kræsen, er simpelthen bare, at det tager så uhyggeligt
lang tid at indfange og skære kødet af de skide flagermus.
.
Alle ved, det er svært at få gamle indgroede vaner til
at passe ind i en moderne hverdag, der i forvejen er fyldt til
bristepunktet med alverdens stressfremkaldende elementer.
.
At stege frikadellerne, er ikke, det der er træls.
Det er såmænd heller ikke så slemt at røre farsen sammen,
eller at man er nødt til at skulle hakke kødet selv.
.
Det værste ved at være vokset op nær Mønsted, og at være
så kræsen, er simpelthen bare, at det tager så uhyggeligt
lang tid at indfange og skære kødet af de skide flagermus.
.
tirsdag den 14. oktober 2008
Forvrænget Jørleif
.
Her har jeg tegnet min tvillingebror Jørleif. Hvis hans næse havde været 8 gange større, havde han næsten lignet mig. Vi bliver dog heldigvis sjældent forvekslet, da han har en siamesisk tvilling, Bjørn Olav, der vokser ud fra hans skaldede isse, som man ikke kan se på dette portræt pga. beskæringen. Bjørn Olav ligner ingen af os, nærmere en frossen kylling med en smule hår og endnu en skaldet isse.
.
( Tryk på Jørleif for at se ham i større format)
.
Her har jeg tegnet min tvillingebror Jørleif. Hvis hans næse havde været 8 gange større, havde han næsten lignet mig. Vi bliver dog heldigvis sjældent forvekslet, da han har en siamesisk tvilling, Bjørn Olav, der vokser ud fra hans skaldede isse, som man ikke kan se på dette portræt pga. beskæringen. Bjørn Olav ligner ingen af os, nærmere en frossen kylling med en smule hår og endnu en skaldet isse.
.
( Tryk på Jørleif for at se ham i større format).
lørdag den 11. oktober 2008
Tinky Winky, Dipsy, Laa-Laa, Po og Mariann P
.
Følgende udtalelse kommer fra Peter Lundins nybagte kone Mariann Poulsen, og er det absolut sjoveste, jeg har hørt, siden jeg døde af grin i et tidligere liv:
"Peter Lundin er nærmest en slags maskot på Færøerne. Der findes små figurer, der er sorte og hvide i ansigtet for at symbolisere godt og ondt deroppe. Han er en legende."
Hun skulle jo fanges med et sommerfuglenet og tvangsudklædes som en femte teletubby - Hvis hun da ellers havde levet i denne verden....
Jeg er fand'me glad for, at jeg fatter minus af, hvad der foregår i hovedet på hende; men glæder mig dog alligevel til næste afsnit, selvom det vist ikke er normalt accepteret, at finde morskab i historien om en firdobbelt morder.
Der er i øvrigt lige blevet udgivet en dobbelt DVD med hele serien om mongolerne Peter og Morten - Dem må man gerne grine..... med.
Landsbytosseskabelon
.
Følgende udtalelse kommer fra Peter Lundins nybagte kone Mariann Poulsen, og er det absolut sjoveste, jeg har hørt, siden jeg døde af grin i et tidligere liv:
"Peter Lundin er nærmest en slags maskot på Færøerne. Der findes små figurer, der er sorte og hvide i ansigtet for at symbolisere godt og ondt deroppe. Han er en legende."
Hun skulle jo fanges med et sommerfuglenet og tvangsudklædes som en femte teletubby - Hvis hun da ellers havde levet i denne verden....
Jeg er fand'me glad for, at jeg fatter minus af, hvad der foregår i hovedet på hende; men glæder mig dog alligevel til næste afsnit, selvom det vist ikke er normalt accepteret, at finde morskab i historien om en firdobbelt morder.
Der er i øvrigt lige blevet udgivet en dobbelt DVD med hele serien om mongolerne Peter og Morten - Dem må man gerne grine..... med.
Landsbytosseskabelon
.
onsdag den 8. oktober 2008
Lider du af ildelugtende udflåd?
.
Det är inte illa, jag har ju...
.
- Guds natur/Banannarkoman
- Glemslen er den eneste konstant
- Forfriskning
.
..."abehest"!? - Jeg fatter ikke det der svensk.
.
Det är inte illa, jag har ju...
.
- Guds natur/Banannarkoman
- Glemslen er den eneste konstant
- Forfriskning
.
..."abehest"!? - Jeg fatter ikke det der svensk.
.
onsdag den 27. august 2008
Der findes ikke dårligt Fiskevejr
.
it's my fish and I'll cry if I want to
cry if I want to, cry if I want to
you would cry too if it happened to you
it's my fish and I'll cry if I want to
cry if I want to, cry if I want to
you would cry too if it happened to you
.
Abonner på:
Opslag (Atom)
