torsdag den 1. april 2010
onsdag den 31. marts 2010
onsdag den 10. marts 2010
Sirene = Sømandelokker
.
Jeg kan anskaffe mig digitaliserede kopier af indspillet musik på mange måder.
Jeg har f.eks. en internetforbindelse gennem vandrørene i min lejlighed og som en ekstra krydderihylde i abonnementet, medfølger der en musiktjeneste, der efter sigende giver mig adgang til alverdens rottelort ...hvis jeg altså ellers lige kunne gennemskue, hvorfor skidtet ikke virker, efter de har opdateret deres side fra at være lettere uoverskuelig til at være et ren og skært apokalyptisk kaos.
Hvis jeg var lidt mere ærlig, ville jeg nu indrømme, at jeg også kan finde på at tyvstjæle hårdtarbejdende pladeselskaber- og andre staklers profit på lalleglade kunstneres ligegyldige sjælsudspyelser – men jeg er uærlig, så det vil jeg ikke indrømme.
En sidste udvej er at betale mig til herlighederne. Dette kan evt. udføres ved, at jeg betaler en måneds førstidspension for en billet, sniger mig ud i ly af nattens mørke og tager diligencen til en storby, hvor der er en lille chance for at finde en skive nyudgivet musik. I Viborg, hvor jeg holdes indespærret, bliver byens porte kun lukket op for handelsrejsendes karavaner med nye forsyninger 3 gange om året – tror jeg.
Heldigvis, og hurra for det, så fandt jeg netop i dag ud af, at jeg også kan betale for musikken direkte gennem mit pommesfritesjern. Jeg skal bare sætte en kartoffel ind i mit pommesfritesjerns software og hokuspokus, så ligger der lokkende sirenesang på min lille blå spilledåse.
Jeg er så udmærket godt klar over, at selve Sirenen, ud af mit bidrag, kun modtager et rationeringsmærke til et stykke Jenka; men kan da glæde mig over, at folkene bag mit pommesfritesjern nu har råd til at gå i Aldi og købe ind til en rullepølsemad med løg og sky samt tilhørende klar cola.
.
tirsdag den 9. december 2008
Idiot
(den skrevne tekst afviger en smule fra den sungne, men de er præcis lige grimme)
.
der er mennesker der føler sig små
og som er bange for at blive trådt på
de tror, de bliver mere rå
hvis de banker andre gule og blå
jeg taler ikke om fysisk vold
men om ord der farer ud som en trold
måske en sproglig bold
de triller truende hen mod din knold
du møder sikkert folk på din vej
der med ord forsøger at jorde dig
men hey, gør dog ligesom jeg
når jeg bruger denne lille leg
en sang er nemlig alt du skal bruge
hvis du ikke vil lade dig kue
og humor er en fin lille bue
idioter ikke kan gennemskue
for jeg synger....
Uuhh, hvor er det rart
at jeg kan vælge at tænke på noget sjovt
i stedet for at høre
på alle dine ord
Uuhh, hvor er det rart
at jeg kan vælge at tænke på noget sjovt
i stedet for at høre
på dig din idiot
kor:
jeg gider ik' at høre på alle dine ord
jeg gider ik' at høre på dig din idiot
tirsdag den 11. november 2008
torsdag den 30. oktober 2008
Hestepik
Postmanden har lige presset det nye Frida Hyvönen-album gennem min snævre brevsprække - og selvom jeg ikke er vant til noget større end 6 cm, må jeg sige at dette album er et monster og jeg kan ikke få nok. Med Fridas hjælp, tror jeg, det nu bliver en del nemmere at ride gennem vinterens snedriver.
.
Jeg uddeler hermed 5 ud af 6 bøssestjerner til "Silence Is Wild". Den sjette stjerne går hun glip af pga. en tudegrim lyrisk skamplet i nummeret December, hvor hun synger noget sludder à la: "And if they do exist the angels are weeping".
.
Og så fik jeg lige lavet følgende lynskitser, der ikke har andet med Frida Hyvönen at gøre end, at jeg hørte hendes musik, imens jeg tegnede.
..
.
onsdag den 8. oktober 2008
Vaseline til at smøre på efteråret
Eftersom jeg i sidste indlæg gjorde noget så skammeligt som at reklamere for andre folks produkter... Vil jeg lige gøre det igen - Jeg elsker nemlig at have ondt i maven og tunge bedrøvede øjne til Antony & the Johnsons - Og titelnummeret fra den spritnye EP er ingen undtagelse, avsnøft det gør ahh ondt så dejligt:
Nørd+

Jeg overgiver mig: iPod er de unges nye snack. Især sammen med nike+ løbesko og løbe-gadget. Ej hvor er det smart altså. Og faktisk ikke så afskrækkende dyrt, som man kunne tro. Altså det vil sige, at jeg fandt ud af at mit DR-lortelicens først bliver trukket fra min budgetkonto den 31. oktober, hvilket fik mig til at... bruge pengene, der ellers VAR sat til side, på Nike+ løbesko, der var på tilbud til 699 kr. samt et Nike+ sport kit til 250 kr. - Så for en DR-kvartalslicens, kan jeg nu track'e mine løbeture, slå mine egne rekorder (der pt. er lige under 20 minutter for 3,18 km fordi jeg havde boller i ovnen, jeg skulle hjem og redde) og gøre ting og sager, jeg ikke har fundet ud af endnu, fordi jeg ikke gider læse manualen.
Men jeg kan i hvertfald se en grøn graf og tegne ruten ind på et kort. Altsammen imens jeg hører pumpemusik a la Infected Mushroom umti umti umti...
Se min faste løberute her
fredag den 8. august 2008
Bornholm er ikke en om'er
onsdag den 18. juni 2008
Sur Rav
Og ja, hvor utroligt det end lyder, er videoen optaget live på stranden med min mobiltelefon og lynmixet i The Birkelunders Pjevsebo Studios... Det er vist ikke helt skidt, at jeg skal hjem i morgen...
lørdag den 5. april 2008
Black Moth Super Rainbow

