i eksplosionen forhindrer fromhed hovedets løsrivelse
.
hver eneste gang, du hopper gennem ordene, trækker din krop indad
og andres trivialiteter stormer mod dig som bibelske plager
.
omgivelserne presser ting i huller og tilstopper:
alle de ting, du tror, du gerne vil holde mellem hænderne, rammer dig som spredehagl
.
du kan se fabeldyr i mørket og under forseglingen minder et barnligt udsagn dig om flugten hjem fra fjerne lande
.
der lurer fremmede børn:
de ligger lige under overfladen og springer på dig, hvis du træder
.
gentag efter mig:
de ligger lige under overfladen og springer på dig, hvis du træder
.