Fredag var jeg på livsstilsmesse, hvor jeg smagte kulkiks - små sorte knasende kiks, man f.eks. kunne spise som snack til en velkomstdrink bestående af lavendelvin, wellnessvand og champagne.
...at kiksene smagte af skod ...at man fik fornemmelsen af sand mellem tænderne og at vinen smagte af sæbe var komplet ligegyldigt så længe det var smart...
Well - lørdag så jeg en ældre mand, der lå på fortovet midt i myldretiden imens folk måbende kørte forbi - jeg kørte da også selv forbi i første omgang, idet jeg bare tænkte "hva fanden sker der her?"...men min indre barmhjertige samaritaner bad mig alligevel at vende om - ja tænk sig - jeg lider åbenbart af næstekærlighed - eller også kunne jeg ikke udholde tanken om at jeg kunne have forhindret nogens død eller et eller andet... Sådan for karma'ens skyld.
Jeg fik tilkaldt en ambulance og trøstede ham lidt indtil den kom... Ambulancefolkene sagde, at de kendte ham - så jeg smuttede videre... så, selvom jeg måske "bare" fik en stakkels fordrukken mand op at stå, så havde min samvittighed det godt, for manden, som i øvrigt hed John, var i hvert fald bange og jeg tror sgu det hjalp ham lidt et eller andet sted at få lidt omsorg...
Så det jeg egentlig vil frem til - er at man nok lige nogle gange burde bruge sine ressourcer på at samle folk op der er faldet af toget i stedet for at æde det kul, lokomotivet skal køre på.
Min samvittighed mht. skævheder i samfundet er i hvert fald ren.. sådan næsten da...(Cottonfield-jakke til 1500 kroner... Fy Jens!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar