Sleeping Beauty

Da jeg gik i første klasse, sagde min klasselærer, at jeg skulle lade være med at spille klovn bare for at få opmærksomhed. At andre måske nok syntes, at jeg var sjov, men at de nok hurtigt ville blive trætte af mig, hvis jeg fortsatte med at være så fjollet.

Det gjorde mig faktisk enormt ked af det, da jeg ikke selv syntes, at jeg var skabagtig. Jeg forsøgte bare at få folk til at grine og undre sig.

For nogle år siden fik jeg, i forbindelse med noget terapi, at vide, at jeg skulle forsøge at nedtone mine besynderligheder en smule. At andre nok nemt misforstod mig og fandt mig for underlig. Eller at de måske endda kunne blive bange for mig og derfor ville begynde at undgå mig.

Jeg følte mig egentlig ret misforstået, men forsøgte da at tage ordene til mig og havde dem i tankerne konstant. Hver eneste impuls, blev derefter underligheds-filtreret og intet udtryk slap ud af mig uden grundigt at blive analyseret for overdreven brug af weirdness.

I dag kan det være svært for mig overhovedet at tænke, da jeg hele tiden skal have kontrol, analysere, filtrere og slette.
Ofte giver jeg bare op og går i stå, da jeg ikke kan give slip på alle mine restriktioner.
Jeg leder derfor nu med lys og lygte efter metoder til at opløse "dommeren" i mit hoved, da det ikke er nemt hele tiden at skulle høre på min ekstreme selvcensur.

Men når jeg sover holder jeg fri fra mig selv.