Følgende digt ser måske ved første øjekast, også for mig selv, ud som det pureste sorte snak.
Som et forsøg, og sikkert også for at bevise over for mig selv, at det ikke er ren tungetale, vil jeg nu prøve at rage lidt mening ud af ordene.
Oase
.
askekameler galoperer i nedadgående spiral
askekameler galoperer i nedadgående spiral
....en bredrøvet cyklon af gnistrende pels
.
sikke de halser
mens de slukker tørsten
i ønskebrøndens dynd
.
en datter hviner højlydt
når ildfluer svirrer
om morens betændte pat
.
.
Jens BKs Lommefilosofiske Minianalyse:
Det man føler stærkest for i nuet, er ikke altid det, der er bedst for én på lang sigt.
Det er ikke altid smart at handle på den første indskydelse, da den mest holdbare løsning på problemerne kan ligge gemt rundt om næste hjørne eller næste hjørne igen.
.
Man kan blive forblændet af overfladiskt glitter og falde for de nemme løsninger.
.
.
Nogle ting er man nødt til at gennemleve problemer i stedet for at undgå dem.
.
Konklusion:
For mig handler digtet vel i bund og grund om angst og farerne ved at undertrykke/skjule/undgå angsten.
.
Og det er jo soleklart...
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar