Underlige Fisk

Vi havde altid mange dyr, da jeg var barn. Både mange forskellige dyr, men fra tid til anden
også mange eksemplarer af en bestemt type dyr.

Engang havde vi eksempelvis pludseligt otteogtyve marsvin. Dog havde vi dem ikke særligt
længe, da de rottede sig sammen og fandt vej ud i friheden ved hjælp af en snedig gnaverplan.
Der var ingen af os, der opdagede deres flugt, idet de var så smarte at vente med udførelsen til
en weekend, hvor vi unger var sendt på overnatning ude hos farmor og farfar.
Marsvinene havde simpelthen gnavet sig ud gennem trækasser ogudhusets murstensvægge, for
derefter at pile ud i skoven, hvor dehavde slået sig ned i et hyggeligt udbrydersamfund, for at
leve iharmoni med hinanden i den milde danske dyrevenlige natur.
Denne forestilling var i hvert fald den, jeg udledte af min fars historie om de forsvundne kræ.

Katte havde vi også altid masser af. Katte spiser mus og mus findes i overflod ude i skoven og
derfor havde vi mange katte. Nogle gange havde kattene dog en glubende appetit og spiste så
mange mus, at der blev ubalance i katte/mus-forholdet, hvilket vil sige, at der faktisk i visse
situationer var alt for mange katte. Min far sagde, at kattekillinger ikke er rigtigt levende inden
de får deres øjne. Når så vi unger syntes, det var skrækkeligt at se ham knalde de små
forsvarsløse killinger hårdt ind i udhusets murstensvæg, sagde han beroligende, at det bare var
ligesom at klaske store fluer - at de ikke havde følelser, fordi de stort set bare var for tidligt
fødte fostre, eller en slags katteaborter uden øjne.

Foruden dyr, havde vi en kusine, der var narkoman og som nogle gange kom på besøg, fordi hun
holdt så meget af min mor. Min mor var også meget glad for min kusine og gav hende masser af
gaver. Mest pengegaver, så hun selv kunne købe de ting, hun ønskede sig; men andre gange
havde vi allerede købt nogle gaver på forhånd som hun fik med sig hjem.

En dag, hvor vi havde masser af katte, kom min kusine på besøg og forelskede sig straks i tre
små søde killinger, der rendte rundt og legede tagfat på gårdspladsen. Grunden til, at de ikke var
blevet aborteret af min far, var at missemor, havde født dem oppe på høloftet og først vist dem
frem for os, da de var blevet til rigtige katte med følelser og små nysgerrige øjne.

Vi var ikke hjemme den pågældende dag, så min kusine måtte selv finde på sine gaver og valgte
blandt mange andre fine ting af sølv og porcelæn også at tage de tre små missekatte med.

Da vi senere kom hjem, kunne vi ikke finde killingerne, og troede først, at ræven måtte have
hapset dem; men da vi fandt ud af, at der også manglede noget bestik samt de flotte tallerkner
med fiskene på fra kommoden i den fine stue, vidste vi at kusine havde været påbesøg, og at hun
havde fået knive, gafler, tallerkner og katte med hjem. Det var nu ærgerligt, at vi ikke havde
været hjemme til at hilse på hende og til at sige farvel til kattene.

Et stykke tid senere skulle vi heldigvis til kusines fødselsdag. Hun havde godt nok ikke inviteret,
men vi regnede med, at hun gerne ville overraskes af familien, og at hun sikkert nok endda
ligefrem forventede vores ankomst og derfor havde dækket op med hendes fine nye service.
Udover at se kusine og ønske hende tillykke med dagen, glædede vi os usigeligt meget til at
gense killingerne. De måtte jo nærmest være blevet til voksne katte nu.

Desværre virkede det ikke til, at hun overhovedet var hjemme, men døren stod på mystisk vis
på klem og vi besluttede os for at vente på at hun ville komme tilbage - Hun var jo sikkert bare
nede efter flødeskum til den varme kakao.

Da vi trådte indenfor, blev vi mødt af en hæslig stank, der på trods af en næsten synlig
konsistens (med tydelige spor af kattepisdampe samt sødlige rådne nuancer), dog virkede sært
dragende og fik os til at søge mod dens udspring.

Kilden viste sig, noget overraskende, at være et stort akvarie inde i stuen, hvori der lå tre
opsvulmede kattelig og flød rundt. Små oppustelige badedyr på en sø af brunt brakvand.

Hun var altså godt nok lidt skør hende kusine.
Hun havde jo sikkert troet, at det var akvariefisk, som hun havde fået af os;
og så lå de små frækkerter bare der og rakte tunge ad det hele.
Og så endda på hendes fødselsdag.