.
Jens ligger på sofaen og zapper fjernsyn, alt imens Hans sidder foran sin computer ved spisebordet og arbejder.
.
På et tidspunkt stopper Jens op på Eurosport og studerer indgående den viste svømmekonkurrence. Derefter finder omtrent følgende ordveksling sted:
.
Jens: "Jeg har egentlig aldrig før lagt mærke til, hvor forskellig elitesvømmeres svømmestil er. Nogle svømmer som piskeris, med armene udstrakte hele vejen rundt, mens andre svømmer, så man faktisk ikke ser, at armene kommer over vandet."
.
Hans: "Er du sikker på det ikke er paraolympics?"
.
Jens kniber øjnene lidt sammen, indstiller sit falkeblik og opdager at hende, der vandt godt nok har mistænkeligt mange dværg-træk i ansigtet, og at der står een i baggrunden med benprotese og en lettere vissen højre arm.
.
Jens: "Hmmm, jo så er det sgu da derfor, man ikke kunne se, om armene kom over vandet. Hun har jo ingen!"
.
Hans sukker højlydt og forsøger at koncentrere sig om at arbejde igen, imens Jens ligger og spekulerer på, om han mon ikke alligevel har en del tilfælles med sin søster. Man kan jo heldigvis ikke lige se på folk, hvilke dele af hjernen, der virker og hvilke dele der måske er lidt visne eller helt mangler.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar